Pilegårdsparkens historie
Pilegårdsparkens parceller blev udstykket midt i 1960erne. Tidligere var der marker, som tilhørte gårdejer Sigfred Nielsen, som ejede bondegården Pilegården. Gården lå, hvor det nuværende nr. 32 ligger i dag. Sigfred Nielsen solgte en del af sin jord til kommunen, der udstykkede grundene, som blev solgt for mellem 30.000-60.000 kr. Den del af gårdens marker, der lå ud mod mosen, solgte han privat. Grundene blev derfor udstykket til en noget højere pris. Flere hundrede tusinde kroner pr. stk. Kommunen havde sat restriktioner på de kommunale grunde, hvor husene ikke måtte være større end 140-160 m2.
Sigfreds plan gik i vasken
Selv reserverede Sigfrеd Nielsen to grunde til sine børn oppe i ’sneglen’. Husene lå med udsigt over mosen, men ingen af børnene ønskede at bo i Pilegårdsparken, så grundene blev senere solgt fra til andre. Inden gården blev revet ned i midten af 1960erne, byggede han et aftægtshus til sig selv. Det er huset i nr. 38.
Tipvognsspor til teglværket
I sidste halvdel af 1800-tallet havde Birkerød flere teglværker. Et af dem hed Tornevang, som lå der, hvor husene på Tornevangsvej nr. 86-94 ligger i dag. Leret til teglværket blev blandt andet gravet op på markerne ved Hestkøbgård, hvor golfbanen ligger i dag. Herfra blev det transporteret via et tipvognsspor, der gik gennem Pilegårdsparken og via stien, der i dag går gennem tunnelen under jernbanen ved det stråtækte hus Tornevangsvej 25 B og over til teglværket.
Skønt naturområde i dag
I dag er Pilegårdsparken omkranset af et naturskønt fredet område med mose og marker lige uden for døren. Fra maj til sent efterår går der køer med kalve på de to marker, i daglig tale ’kofoldene’. De er omkranset af et stisystem, som benyttes flittigt af områdets beboere og børn fra den nærliggende daginstitution og Birkerød Skole.
Forhistoriens mørke kapitel
Men især den vestligste (og nederste, set fra vejen) af de to kofolde har ifølge lokale beboere en forhistorie. Området blev engang erhvervet af entreprenørvirksomheden Brdr. Andersen, som havde en stor værksteds- og lagerhal på den store betonbelagte plads, der i dag grænser op til kofolden. Efter at have lagt et tykt lagt grus ud over marken, brugte Brdr. Andersen arealet som lagerplads til byggematerialer, flytbare tanke til dieselolie, gamle bildæk og meget andet. På grund af virksomhedens lemfældige omgang med diesel og spildolie mm. er området meget forurenet. Nok også som følge af et legendarisk Sct. Hans bål på marken sidst i 1960’erne, hvor Brdr. Andersen havde inviteret til Sct. Hans og tændt op i et bål bestående af bildæk og spildolie mm. Mens den sorte røg steg op fra bålet, blev deltagerne herunder den lokale politibetjent budt på øl. Region Hovedstaden har siden registret den betonbelagte plads og den vestligste kofold som forurenet.
