Formanden i TV2 Lorry – se indslaget, status og kommentar

0

Kære alle grundejere

Har I lyst til at se TV2 Lorrys indslag om forureningssagen i Pilegårdsparken fra tirsdg aften kl. 19.30? Så klik på linket. 

Selv om TV2 Lorry proklamerer, at mysteriet er opløst, så er det nu ikke helt sandt, for synderen til petroleumsudslippet er ikke fundet, men lugtgenerne er væk, og forureningen er fjernet fra kloakken. Det kan I høre om i indslaget, hvor vores formand for Grundejerforeningen, Birgitte Berg-Munch bliver interviewet. Iøvrigt stor tak til Birgitte for indsatsen med at orientere om forureningen på mail:-)

Lugtgenerne er væk

Da vi i bestyrelsen fik råbt Rudersdal Kommune op, tog miljøafdelingen og Novafos sagen alvorligt. De fik blandt andet tilkaldt Kemisk Beredskab, der tog målinger af dampene i flere huse. Fredag 9. februar stod det klart, at det var et udslip af petroleum til kloakken – og ikke fyringsolie, som først antaget. 

I kan læse de seneste opdateringer fra Rudersdal Kommune på deres hjemmeside og Facebookprofil, men vi sætter også lige teksten ind her.

Seneste opdateringer fra Rudersdal kommune:

Tirsdag den 13. februar kl 14.30:

Vi har fjernet den sidste rest af petroleumsforureningen, som lå i kloakrøret mellem Blokken og Pilegårdsparken. Kloakrøret er skyllet igennem, og der burde ikke være flere gener fra forureningen.

Vi vurderer at forureningen skyldes et petroleumsspild, men har indtil videre ikke kunnet det har ikke været muligt at opspore, hvor forureningen kommer fra.

Mandag den 12. februar kl. 16.30

Årsagen og kilden til sidste søndags petroleumsforurening i Pilegårdsparken og Carinaparken i Birkerød er stadig ikke fundet.

Tv-inspektion af kloakken i dag har vist, at der ingen brud er, så forureningen er ikke trængt ind fra den omkringliggende fyldplads.

 Alle virksomheder i nærområdet er kontaktet, men ingen har kunnet hjælpe os nærmere et svar på, hvordan petroleum er endt i kloakken.
Der er derfor en vis sandsynlighed for, at vi aldrig finder kilden til forureningen.

Forurening fundet og fjernet

I kloakrørene i Pilegårdskilen (hvidt kryds), i bunden af den første kofold er forureningen fundet og renset op. Foto fra TV2 Lorry.

Formandens iagttagelser og kommentar

På min daglige gåtur har jeg kunne konstatere, at udluftningen til kloakken er nedtaget. Komunen undersøger stadig kloakker i erhvervsbyen (tirsdag 13. 2.). Vi må håbe, at de finder skadesvolderen, selv om chancen efterhånden er lille.
Jeg håber meget, at lugtgenerne har fortaget sig i alle berørte huse og veje. Der kan som tidligere nævnt fortsat være lidt lugt de følgende dage, men kommer der lugtgener med fornyet kraft skal I reagere og kontakte kommunen eller os i bestyrelsen.
Slutteligt var der som nævnt tirsdag aften den 13. 2. et indslag på TV2 Lorry, hvor jeg deltog i et kort interview om forureningen her i kvarteret.
Forhåbentlig er det afslutningen på forureningssagen.

Jeg skriver kun ud, hvis der kommer nyt i sagen!

Bedste hilsner

Birgitte Berg-Munch
Formand for Grundjerforeningen i Pilegårdsparken

Share.

About Author

Leave A Reply

Close
loading...